Qalaseq Qaavigarsuaq Pualuna Nassaaq Sadorana
Belønnet med 15.000 kr.
Søndag den 16 april 2023 kl. 01.00.
Qalaseq Sadorana var med to andre fangere på fangsttogt langt nordpå ved Aunnartoq nær Etah. Der var 200 km til nærmeste hjælp. Under togtet var opvarmningsapparatet Pod 8 slukket. Røg udviklede sig i teltet, hvor de sov.
Qalaseq vågnede op til kraftig røg og bemærkede, at den ene af hans kollegaer ikke trak vejret. Han slæbte ham udenfor, hvor det til sidst lykkedes at genoplive ham. Grundet røgskader var vejrtrækningen ustabil og stoppede flere gange.
Under det lange genoplivningsforsøg var både Oalaseq og hans kollega blevet nedkølet. Der blev tændt for varmen i teltet.
Efter nogen tid stod det klart, at kollegaen ikke ville have kræfter til at køre sin hundeslæde hjem. Qalaseq ringede til Arktisk kommando via satellittelefonen, der blev sendt en helikopter, som fragtede Qalaseqs kollega til Pituffik.
Qalaseq måtte ved hjælp af tredjemand, som ikke havde erfaring med slædehundekørsel, få både sig selv og sin kollegas slæde kørt hjem. Det tog to dage med hård modvind.
Det var et livsfarligt slædetogt med 37 hunde, hvor Qalaseq udviste stort heltemod og beslutsomhed. Uden hans indsats ville hans kollegas liv være tabt.